Idrætscenter Vendsyssel vil være kraftcentrum for idræts-/fritids-/kulturaktiviteter i Nordjylland, for alle aldre og ambitioner, samt aktivt bidrage til "Det gode liv" i "Det gode samfund".
Vores værdier bygger på seriøsitet, ordentlighed og troværdighed.
Vi tilbyder oplevelser lige fra motion og sundhed til kultur, events og kursusaktiviteter. Vi tror på at succes smitter, og samarbejder gerne med andre om at skabe succesfulde oplevelser.
Vi er engagerede, ansvarsfulde og fleksible, vi gør vores bedste for at imødekomme og indfri brugernes forventninger, altid med et smil på læben. Vi ser ikke problemer, men udfordringer og møder dem med indstillingen "Det finder vi en løsning på"
Vi har plads til alle og vil bekæmpe ensomhed med fællesskab. Alle har ret til at være en del af fællesskabet i Idrætscenter Vendsyssel, der er således plads til alle, såvel bredde som elite, uanset alder og overbevisning.
Idrætscenter Vendsyssel har fokus på at skabe et samlingspunkt for Vrå, Hjørring og Nordjylland.
Idrætscenter Vendsyssel skal altid kunne rumme en meget bredspektret vifte af aktiviteter, gerne i partnerskab med andre idræts- og kulturskabende initiativer.
Idrætscenter Vendsyssel vil være med til at gøre Vrå til et godt sted at være.
Idrætscenter Vendsyssel vil på et økonomisk forsvarligt niveau drive anlæg til brug for sport, fitness samt kulturelle arrangementer, der kan tiltrække gæster og udøvere fra ind- og udland. Derudover vil vi drive servicefaciliteter i tilknytning hertil f.eks. café, kursusfaciliteter og overnatning.
Idrætscenter Vendsyssel vil styrke rammerne for foreninger med vægt på det sociale fællesskab og sundhed. Dette gøres ved at der tilbydes tidssvarende og efterspørgselsorienterede faciliteter og aktiviteter for lokalområdets borgere i alle aldre, fokuserende på bredden og med plads til talentudvikling.
Idrætscenter Vendsyssel vil etablere et stærkt samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner og dagtilbud, således at der samarbejdes om at skabe den bedst mulige helhedsorienterede opvækst for børn og unge.
Idrætscenter Vendsyssel vil gennem indsats for samarbejde mellem byrådet, erhvervslivet, offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, faglige og idrætslige organisationer og turistforeninger, medvirke til at fremme fritids- og sundhedskulturen i Hjørring Kommune og Nordjylland.