Forside

Oplevelser i naturen tæt på hotellet

- anbefalinger fra os til dig

 

Naturen i Nordjylland er fantastisk og byder på masser af oplevelser. Her finder du 6 anbefalinger fra os.. og tro os, det var svært at vælge!

Husk at vi altid er klar til at lave en lækker madpakke til turen.

 

 

Tag på udflugt i smukke Jammerbugt

 

Vandreturen Tranum - Fosdal

 

Oplev den smukke natur i Jammerbugten på en skøn 11 km rundtur i kuperet terræn.

 

På ruten kommer du forbi Jammerbugtens højeste punkt Bavnehøj, som ligger 83,4 meter over havet og runder også Fosdalen med Vor Frue Kilde, frodig løvskov og den rislende bæk i dalbunden.

 

Turen byder på op til flere storslåede udsigter over havet, og du kommer også en tur i dybet, når du rammer Langdalen.

 

En naturoplevelse af de helt store!

 

 

 

 

 

Afstand fra hotel: 48 km

 

Læs mere om vandreruten

Gå tur ved Rubjerg Knude fyr, blot 18 km fra SleepWell

 

Rubjerg Knude Fyr

 

Det gamle fyr byder både på en storslået udsigt og en god historie.

 

Fyret ligger på kanten af Rubjerg Knude vandreklit tæt på Lønstrup, og fra toppen af fyret har du frit udsyn over Vesterhavet og smukke Vendsyssel.

 

Faretruende tæt på at styrte i havet, rullede Murer Kjeld og hans team den 22. oktober 2019 det næsten 30 meter høje fyr via skinner 70 meter ind i klitten. Forhåbentlig kan fyret stå de næste 30 år, før det måske skal flyttes igen.

 

En historie, der næsten tager pusten fra én – fuldstændig ligesom vi ved, at udsigten vil gøre.

 

Et ”must see”, når du besøger Vendsyssel.

 

Afstand fra hotel: 18 km

 

Læs mere om Rubjerg Knude Fyr

Fotografen er på vej

 

Blokhus Gateway

 

Her finder du porten til aktive naturoplevelser.

 

Blokhus Gateway ligger i Blokhus Klitplantage, og her finder du både naturlegeplads med svævebane og Tarzanbane, mountainbike rute, fitness rute med fitness redskaber, ”find vej” orienteringsløb, grill- og bålpladser og ikke mindst en stor naturbageovn, hvor du kan bage dit helt eget brød.

 

En god, gratis oplevelse for børnefamilien eller dig, der kan lide at være aktiv.

 

 

 

 

 

 

 

Afstand fra hotel: 29 km

 

Læs mere om Blokhus Gateway

Et besøg i Skagen er køreturen fra SleepWell værd

 

Skagen

 

Gå på opdagelse på toppen af Danmark, når du besøger Skagen.

 

Tag en tur med Sandormen ud til Grenen, hvor de to have Skagerak og Kattegat mødes i ét stort bølgeskvulp, eller hvad med en vandretur ved den Tilsandede Kirke eller vandreklitten Råbjerg Mile.

 

Du kan også bruge dagen på at kigge på de karakteristiske gule skagenshuse eller besøg et af Skagens kunstmuseer og dyk ned i Skagens mange kunstnere. Mulighederne er mange, når du besøger Skagen.  

 

 

 

Afstand fra hotel: 75 km

Tag på tur i Råbjeg Mile, Danmarks svar på en ørken

 

Råbjerg Mile, Kandestederne (Skagene)

 

En ørken i Danmark???

 

Ja den er god nok… eller næsten måske... med sine 3,5 millioner Kubikmeter sand er vandreklitten Råbjerg Mile i hvert fald det tætteste, vi kommer på en ørken i Danmark.

 

Du finder den store vandreklit i Kandestøberne nær Skagen. Hvert år flytter den 300-400 år gammel vandreklit sig ca. 20 meter.

 

Råbjerg Mile er en helt unik naturoplevelse, som du skal opleve, når du kommer til Nordjylland.

 

Afstand fra hotel: 66 km

 

Læs mere om Råbjerg Mile

Oplev Elge, kronhjorte og store rovfugle, når du besøger Lille Vildmose

 

Lille Vildmose

 

I Lille Vildmose kan du opleve store højmose-arealer, fugtige våd- og sump områder og gamle løvskove.

 

Dyrelivet er også ”one of a kind” her i Danmark, og på din vej kan du være heldig at møde havørne, kongeørne, vildsvin, kronhjorte, elge og endda en europæisk bison! Hvor vildt er det lige??

 

Besøg det 7.600 hektar store vildmarksområde på egen hånd eller tag på en af de mange spændende guidede ture Fra februar til oktober.

 

Lille Vildmose er både for børn og voksne og er helt sikkert køreturen værd. 

  

Afstand fra hotel: 77 km

 

Læs mere om Lille Vildmose